Kære kunder,
Vi oplevede desværre at der blev udøvet hærværk på vores installationer i Østergården i går aftes, da et af vores forstærker/fordelerskabe blev brudt op og strømforsyningen til vores netværk blev afbrudt, idet nogle beboere skulle have opladet deres EL-cykler. Afbrydelsen fandt sted mellem klokken 20.00 og 21.30 i går aftes. Vi beklager de gener dette har medført vores kunder, og vi er forundret over at man på denne måde generer ens naboer, der således måtte undvære TV- og Internet i aftentimerne. Vi arbejder på at finde ”synderne”, og forstærker låsesystemet i vores skabe.